Jonathan og Evas eventyr

Uddrag fra min dagbog

2010-09-20T12:47:00.001+02:00

Eva:
I aften kørte jeg, måske for sidste gang i taxa fra Giv'at HaTsfartit(et jødisk kvarter) gennen Wadi al Joz(et af de arabiske kvarterer i Østjerusalem) til den gamle by, som er et kludetæppe af alle mulige og umulige menneskeskæbner.

Chaufføren var flink, en svalende vind kom gennem det åbne vindue efter endnu en varm dag og med afslappende arabisk musik i højtalerne fik jeg et øjeblik til at standse op og reflektere.

Mit halve år her i Jerusalem er snart slut. Nu kan jeg tælle timer i stedet for dage.

Det har været et eventyr.

Jeg har sovet under stjernerne i ørkenen, flydt i det døde hav, besteget bjerge, grinet og grædt, hygget mig med danskere, palæstinensere og israelere, set verden fra et andet perspektiv.

Samtidig har det også været hverdag. Jeg har stået op, gjort mig klar, taget bussen til kontoret og arbejdet ca 37 timer om ugen.

Det har været udfordrende og interessant, kedeligt og trivielt,
spændende og hårdt, sjovt og inspirerende, skønt og fantastisk...
Det har været meget mere end man kan beskrive med ord.

Nu vil jeg lægge mig til at sove, i min seng, i det muslimske kvarter i den gamle by i Jerusalem, til lyden af jødernes bønner ved grædemuren.

Godnat og tak

Hjemme igen...

2010-08-16T11:16:00.000+03:00

Eva:
Jeg savner mylderet
Jeg savner lyden af muslimernes bønnekald
Jeg savner stemningen i den gamle by
Jeg savner udsigten til Grædemuren fra mit badeværelse
Jeg savner at møde imødekommende, åbne og varme mennesker hele tiden

Jeg nyder at kigge ud gennem et vindue uden tremmer for
Jeg nyder regnen! (Vi landede da der var skybrud over Sjælland, det var FEDT!)
Jeg nyder, at jeg rent faktisk skal lave noget for at komme til at svede
Jeg nyder at catche up med venner og familie
Jeg nyder stilheden

Jeg glæder mig til at skulle starte i skole i morgen
Jeg glæder mig til Ramzi kommer til Danmark
Jeg glæder mig over min lækre nye lejlighed
Jeg glæder mig...

Regn i Kastrup lufthavn

2010-08-16T11:15:00.000+03:00

Graduation YLT Betlehem

2010-08-06T11:43:00.000+03:00

Mandag aften var der graduation med de ungdomsledere, som har fulgt
træningen i Betlehem. Ramzi havde sørget for at få lavet forskellige
diplomer alt efter, hvor deltagende de havde været. Det var en ret
sjov oplevelse for os, da vi jo ikke er vant til at man går så højt op
i ceremonier. Konen til en af deltagerne arbejder på den lokale
tv-station, og hun sørgede også lige for, at der blev lavet en
nyhedshistorie om det.

Efter selve graduation og reception var der hygge og mad på den lokale restaurant i
Bet Jalla. Det var lækkert og enormt hyggeligt med samvær på en helt
anden måde end til træningen.

Afslutning på projekt for teenagere i Betlehem

2010-08-06T10:55:00.000+03:00

Den sidste dag med vores projekt for teenagere i Betlehem oprandt. Vi var sent på den pga. de arabiske bussers manglende køreplan, og for lige at sætte prikken over i'et blev bussen vinket ind til siden af et af de mobile checkpoints, som det israelske militær sætter op rundt omkring. Det var en hel pigepatrulje, og heldigvis gik de mere op i at stå ved kantstenen og se godt ud end i palæstinensernes tilladelser til at være i Jerusalem.

Vi nåede frem til mødestedet og endnu engang var vi nærmest de første, der var der. Tiden er altså anderledes på Vestbredden!

Folk ankom stille og roligt og til sidst kom også bussen, som skulle køre os til Ramallah.
Efter 1 time og 15 minutter på veje af meget svingende kvalitet, op og ned ad bjergsider med hårnålesving, nåede vi frem til regeringsbygningen, som udgjorde dagens første stop.

Vores 35 teens blev ført ind i et stort mødelokale, hvor 2 mænd fortalte noget om det palæstinensiske selvstyre. Et af problemerne med selvstyret er, at det er praktisk talt umuligt at gennemføre nye love, da store dele af parlamentsmedlemmerne sidder fængslet i Israel.
På den efterfølgende rundtvisning var det vigtigt for dem at understrege, at denne bygning er midlertidig. Når Palæstina oprettes som selvstændig stat og de får en del af Jerusalem skal kontorerne naturligvis flyttes dertil...

Derefter gik turen til Muqaata, præsidentens mausolæum, for mange palæstinensere omtaler ham stadig som præsidenten. (Det var heller ikke Abbas' billede, som vi stillede op til fotosession ved.)

Det alvorlige var overstået og så tid til sjov! Vi tog i en forlystelsespark.
En ulækker 4D film, en tur i en mini udgave af det gyldne tårn og pariserhjulet, og radiobilerne skulle selvfølgelig også lige testes.

Det var en rigtig hyggelig måde at afslutte et vellykket projekt på.

a very special place to live

2010-08-06T10:08:00.003+03:00

Sweet elderly muslim couple

Cats playing on the roof in my living room

Young boys working hard, the cobble stones are not easy on wheels

Muslim woman preparing her herbs for sale

Muslim men having breakfast on the wall

Eva:
I live in the heart of the old city, right next to the most holy place for both muslims and jews. Here's a few pics that I took on my way to work this morning.
Usually there's a few Orthodix Jews also, but not this morning...

Muslim women coming into the old city through Damascus Gate

Summer Camp

2010-08-04T15:23:00.001+03:00

Beklager den lange tavshed her paa bloggen! Vi har haft travlt, og saa blev der ikke saa meget tid til at skrive om alle de eventyr vi har vaeret paa henover sommeren. Det vil vi proeve at raade bod paa.
Et af sommerens hoejdepunkter har helt sikkert vaeret Musalahas sommerlejr for israelske og palestinensiske boern. 80 boern og 35 leder til 5 dages sjov, bibeltimer, lege, sport og hygge. Det var haardt arbejde, men ogsaa en oplevelse vi ikke ville have vaeret foruden.
Her er et par billeder med lejrstemning

Ballondyr til den helt store guldmedalje

Et par soede ledere

Toesetur til Betlehem

2010-07-15T15:42:00.002+03:00

Chokoladefondue og brudekjoler var dagens overskrift da turen gik til Betlehem sidste mandag.
Jeg moedtes med Astrid og Matilde ved checkpointet, vi kom igennem uden problemer, og efter at have overbevist et dusin ivrige taxachauffoerer om at vi hellere ville gaa, kunne vi saette kurs mod brudekjoleforretningen.
Det var sjovt!

Foerst blev jeg skruet ned i en kjole, som var flot, men ikke lige i min stoerrelse...
Nummer 2 var faktisk ret flot, og derefter syntes Astrid, at hun skulle have lov til at bestemme, hvad nummer 3 skulle vaere. Jeg tror, hun valgte den stoerste nederdel i butikken og dertil en top i ret gennemsigtigt stof og med saa mange perler og pallietter, saa det halve kunne vaere nok.
Jeg er ikke enig med Isabella Christensen i at 'too much is never enough'!
Men araberne ka li det!
Det var en helt vildt varm dag, og paa trods af air conditionen i butikken svedte jeg en del, saa vi begav os videre til Cafe SiMa hvor en laekker chokoladefondue ventede.
Uhmmm... Efter en times tid med guf og hyggesnak, taenkte vi, at vi lige ville shoppe lidt, Astrid var jo med ;)

Det var virkelig en hyggelig dag med masser af toesehygge, lige som det skulle vaere.
Jeg glaeder mig til at komme hjem og for alvor gaa paa udkig efter min brudekjole.

Tid...

2010-07-15T13:45:00.001+03:00

Eva:
En del af vores tid hernede har vi brugt paa at hoere forskellig undervisning. Vi har vaeret utroligt heldige at hoere mange kompetente mennesker undervise i forskellige mere eller mindre interessante emner.
For et stykke tid siden modtog vores ledertraeningsgruppe i Ramallah en lektion i 'Time management'.
Jeg vil lige dele et par af guldkornene med jer. En af udfordringerne for os har omhandlet lige praecis tid, for tiden er anderledes her. Eller den bliver i hvert fald brugt anderledes...

Vores underviser hedder Shireen Hillal, hun er midt i 30'erne og arbejder til daglig paa Bethlehem Bible College.

Et par af hendes fokusomraader var:
Har vi for travlt til at forberede os ordentligt?
Hvordan bruger vi vores tid effektivt?

Et par fakts om tid:
Man kan ikke gemme den, faa den igen eller faa kompensation
Tid er en vaerdi
Tid er begraenset
Tiden gaar
At bruge tiden til noget foroeger dens vaerdi.
Alle mennesker er lige i forhold til tid - ingen har mere end 24 timer i doegnet, 168 i ugen og 8766 paa et aar.
Tid bliver vigtigere efter haanden som man bliver aeldre.

Vores aktiviteter har tendens til at brede sig til at optage al vores tid.

Taenk bare paa dit Facebook forbrug, hvor mange timer har du brugt paa ting, som i virkeligheden ikke behoever at vaere tidskraevende?

Hvad betyder tid for dig? Er den din herre eller din slave? Eller er det bare noget som du har/ gerne ville have mere af?

At tage ansvar i samfundet

2010-06-28T10:11:00.001+03:00

Det var målet for dagens event for teenagere i Betlehem d. 18. juni 2010

Ca. 35 teens og en god håndfuld ledere var fredag på den første af i alt 5 projektdage med Musalahas committee i Betlehem. Temaet var at skabe større awareness om samfundet og at vise de unge hvordan de kan gøre en forskel i nogle menneskers liv uden at det kræver ret meget af dem.
Vi begyndte dagen med at få alle udstyret med T-shirt og kasket, så vi kan kende hinanden, derefter gik turen i bus til Tent of nations hvor der først blev leget menneskebanko og bagefter underviste Ziyad om menneskers behov, specielt udfra et syn på at handikappede også har forskellige behov, som skal mødes for at de kan udvikle sig som mennesker.
Efter frokost gik turen videre til Bet le Koch og Yemima hvor en klovn kom og lærte de unge et par sjove tricks, så de derefter kunne hygge sig og have det sjovt med de handikappede.

Mange af deltagerne i projektet var tydeligt berørt af det, de oplevede. Flere af dem græd og havde ikke lyst til at være sammen med de handikappede. Teenagere på Vestbredden oplever ikke handikappede i deres hverdag, de er 'gemt væk' på institutioner og kommer meget sjældent ud og er sammen med andre mennesker.

Men som en af vores piger formulerede det "development means improvement", så tror jeg, at det var rigtig sundt for de unge af få den oplevelse med på vejen.

Det var en rigtig spændende dag, og selvom komitteen ikke er 100% tilfredse med eventet, så vil jeg gerne gi dem et skulderklap og sige: Godt gået!

Slangekrøller...

2010-06-14T10:06:00.001+03:00

Eva:
Mænd med bønnebøger, tzitzit og lange slangekrøller, som vil gøre selv den smukkeste prinsesse misundelig... Kvinder med tørklæder og lange nederdele og langærmede bluser under søde sommertoppe, nogle med paryk. Soldater med store guns, kvindelige soldater i uniform på shopping med smarte solbriller og tasker...

Læger, politibetjente, håndværkere, soldater, kontorassistenter, skolelærere, forældre, studerende, er de egentlig så meget anderledes end os andre?

Gad vide om der er butikker, som kun sælger lange sorte frakker, sorte hatte med bred skygge, noget der ligner silkekimonoer, gerne den sandfarvede model, tykke uigennemsigtige strømpebukser til mænd og krøllejern?

Er de mere troende af den grund? Er Gud glad for, at de, efter min mening, ser lidt fjollede ud?

Jeg nyder at gå rundt i Jerusalems gader og iagttage folk. Det gør mig nysgerrig og får mig til at tænke og overveje om nogle også ser mig som mærkelig?

I går oplevede jeg i bussen at to ultraortodokse jødiske mænd flyttede sig, fordi jeg satte mig på sædet overfor dem? Var det fordi jeg er pige? Eller fordi jeg havde nederdel på? Jeg ved det ikke, men i hvert fald giver det stof til eftertanke...

50 NIS well spent

2010-06-07T11:04:00.000+03:00

The Night Spectacular
Et lys- og lydshow i Tower of David i den gamle by i Jerusalem. Det var virkelig en oplevelse!

Først står man i kø og venter. Så blir man lukket ind og kommer ind i gården inden i the Tower of David (som er bygget af Herodes...) Inde i gården er der små installationer med lys og lyd som viser Jerusalem i de forskellige tidsperioder frem til oprettelsen af staten Israel i 1948.

Der er 20 projektorer, 10 videoafspillere, 14 computere og 14 højttalere i brug og sammmen med 10 km ledning får teknikerne det til at blive et imponerende show.
Det er helt bestemt et besøg værd!

I løbet af 45 min. kommer man igennem tusindvis af års historie, det var en god hjælp at sidde lige foran en turguide, som lige gav de vigtigste stikord, men man kan sagtens nyde det uden at have 100% styr på Jerusalems historie.

Så opfordringen herfra lyder: Gør det!

Gaza, Israel og resten af verden.

2010-06-02T12:49:00.002+03:00

Jonathan:
Først vil jeg lige sige, at vi har det godt. Hvis der sidder nogen derude og er chokerede over, hvad de ser i fjernsynet eller på nettet, så er der ingen grund til at bekymre sig for os lige omkring det. I Jerusalem er alting indtil videre fredeligt, selvom man kan mærke at stemningen er lidt trykket ovenpå gårsdagens begivenheder. Palæstinenserne har erklæret general strike overalt igår, idag og imorgen, hvilket fx betyder at alle deres butikker i den gamle by er lukket. Det er det, vi har mærket til det.
Samtidig vil vi gerne komme med opfordring til forbøn. Forbøn for fred, forbøn for de mange uskyldige, som lider i Gaza, forbøn for den Israelske regering, at de må træffe de rigtige valg og forbøn for de mange palæstinensere og israelere vi kender, som oplever hele denne situation som en optrapning.

For dem af jer, der ikke ved, hvad situationen handler om, kommer her et kort resume. For et godt stykke siden søgte nogle forskellige tyrkiske organisationer om tilladelse til at sejle til Gaza med humanitær hjælp (hovedsageligt bøger, uddannelsesmateriale og byggemateriale). Tilladelsen fik de ikke, men blev bedt om at sejle til Ashdod, som er en havneby lidt nord for Gaza. Dette nægtede de tyrkiske organisationer (og også en del andre europæiske org) og derfor valgte det Israelske militær at gøre klar til en storstilet indsats med det formål at tvinge skibene til Ashdod. Desværre var det Israelske militær ikke forberedt på, hvor meget passagerne ønskede at få nødhjælpen til Gaza. Soldaterne blev angrebet, da de gik ombord og det resulterede i kampe, hvor 9 tyrkiske passagerer mistede livet. Bådene blev efterfølgende sejlet til Ashdod, hvor de stadig ligger. Aktivisterne er på vej til at blive sendt tilbage, hvor de kom fra.

Gaza:
Gazastriben er et omstridt territorium, hvor Hamas har taget magten. Det er et meget isoleret område, som er lukket helt af både for bosatte i Gaza og for andre, der prøver at komme ind i Gaza. Hele Gazasituationen er meget kompliceret og derfor foreslår jeg, at man selv sætter sig lidt ind i situationen. Men fakta er, at Hamas har magten og de gør ikke deres arbejde helt vildt fantastisk. Samtidig med dette er der fra Israel lagt en blokade ned over området, som betyder, at de skal tjekke alt materiale før det kommer ind i Gaza. I praksis er der dog virkelig mange tunneler mellem Gaza og Egypten, som betyder, at beboere i Gaza prøver at smugle ting ind den vej. Samtidig lader Israel også en del nødhjælp komme igennem, dog langt fra nok, og der er dagligt historier om mennesker, som dør, unge som gamle i Gaza. Hamas er generelt ret upopulære i Gaza, men situationer som dem igår kan øge medlemsantallet kraftigt.

On a personal note:
Mit eget syn på alt dette, hvis det har nogen interesse, er, at man endnu engang har set et eksempel på, hvordan Israel misbruger deres ret til at eksistere, til at tage ulovlige (ift. international lovgivning) midler i brug. Havde det været et hvilket som helst andet land, var det øjeblikket blevet anklaget for pirateri af både EU og USA, da det var det, der rent faktisk skete. Israel skider (undskyld udtrykket) højt og helligt på den internationale magtfaktor, som i 1948 gav dem retten til at eksistere. Dette betyder IKKE, at jeg sympatiserer med Hamas eller ikke forstår bevæggrundene fra Israels side, men de retfærdiggør ikke dette. Hamas er en forfærdelig organisation, men hvis Israel bliver ved med at bekæmpe ondt med ondt, så stiger ondskaben imod dem og det kan skabe uhyggeligheder som dem vi så under den 2. intifada.

Status

2010-06-02T11:18:00.000+03:00

Eva:

25 uger i Israel... Vi har nu været her i de første 89 dage, altså har vi 86 tilbage...

Indtil videre har vi har vi brugt vores tid ca. sådan her:

Jeg har arbejdet ca. 404.75 timer, Jonathan 402.75 timer.

4 dage har vi brugt på ørkentur med Musalaha.

7 dage på tur med 40 andre danskere til Sinai og Jordan.

Vi har været 3 dage i Danmark for at fejre mine forældres sølvbryllup.

Vi har været 3 dage i Galilæa.

1 døgn tilbragte vi ved det døde hav og Masada.

Vi har set solopgangen over Jordans bjerge 2 gange og 1 gang fra toppen af Mt. Sinai.

16 dage har vi været i Betlehem og 4 dage i Ramallah, dvs. minimum 20 gange gennem checkpoints.

60 timer er gået med at se LOST.

Vi er blevet forlovet og har sat en dato for hvornår bryllupet skal stå.

Vi har været til 9 gudstjenester, i den danske kirke og i King of Kings.

Vi har badet i det døde og det røde hav. Jonathan var en tur i Genesaret sø og vi kunne ikke undgå de store naturlige pools på vandreturen i Yehudia.

Vi har mødt spændende mennesker og fået nye venner, israelere, palæstinensere, amerikanere, danskere og briter.

Vi har taget 2839 billeder.

Vi har tilbragt MANGE dejlige timer sammen med de andre danske volontører og præsteparret, både på Bar Kochba, San Simon, i Redeemer Church, på Derech Beit Lehem og rundt omkring...

Vi har stadig Jericho, Hebron, Tel Aviv og Haifa og 12 uger til gode... Vi glæder os til resten!

Kærsteweekend ved det Døde Hav!

2010-05-27T14:26:00.002+03:00

Eva:

Så kom vi endelig afsted! Efter snart 3 mdr. her i Israel var det ved at være tid til at få afprøvet om man flyder så godt i det vand, som alle siger...

Fredag eftermiddag pakkede jeg bilen, Jonathan vidste ikke, hvad vi skulle, og turen gik gennem Jerusalem. Da vi drejede fra mod Ma'ale Adumim havde han dog gættet sig frem til, at vi nok skulle til det døde hav...

Vi kørte med Dirch Passer på cd og Click mix! Det var fantastisk dejligt...

Da det blev aftensmadstid kørte vi op ad en ret stejl bjergvej for at få lidt udsigt og sol til vores medbragte pastasalat... Det var skønt at sidde i solnedgangen og se ud over det døde hav mens vi spiste vores mad og hyggede.

Bagefter kørte vi videre, først forbi Ein Gedi(som Jonathan ellers havde gættet på som destination), senere forbi div. kibbutzer og til sidst nåede vi til Masada.

Vi ankom til hostellet og resten af aftenen blev brugt på lige at tjekke stedet ud, læse op på hvad man skal se på Masada, Jonathan nød at have et TV for en enkelt dag og så blev lyset ellers slukket tidligt, for vækkeuret var stillet til kl. 4.40!

Efter 40 minutters gåtur op ad bjerget stod solen op og kort efter nåede vi toppen! Her var det tid til saftevand og kiks før vi skulle udforske det imponerende bygningsværk.

Masada er fantastisk og vi glæder os allerede til at skulle se det igen til sommer sammen med vores forældre.

Efter at have set de vigtigste/største ruiner på toppen begyndte vi at gå ned igen, vores maver kaldte på morgenmad.

Efter morgenmaden hoppede vi en tur i poolen! Og så stod den ellers på et par timers afslapning foran fjernsynet før vi skulle tjekke ud.

Da vi endelig fik taget os sammen til at bevæge os ud i bilen for at køre videre, var det næsten blevet frokosttid. Vi kørte derfor til Ein Bokek for at spise. Derefter kørte vi igen nordpå til Mineral Beach.

Her brugte vi et par timer på at flyde rundt i dødehavet og i deres sulfurpool - man kan virkelig flyde uden at skulle anstrenge sig det mindste! Det var super cool!

Da vi syntes, vi havde fået nok, kørte vi tilbage til Jerusalem, hvor vi sluttede af med lækker italiensk mad.

Arbejdet skrider fremad

2010-05-18T09:28:00.005+03:00

Jonathan:

Hej blog

Vi er nu snart halvvejs med vores tid her i Israel og har både haft mulighed for oplevelser med de andre danskere hernede, har været på ørkentur, har lært en hel del mere om kompleksiteten i det her land og føler, at vi er blevet meget beriget af det hele.

Den største udfordring for os har klart handlet om vores arbejde. Vi har mærket, hvordan forskellige forventninger kan skabe misforståelser og hvordan disse misforståelser kan skabe problemer i forhold til hinanden på et kontor. Vi har dog også oplevet, hvordan der kan arbejdes med dette, så det ikke bliver det, der styrer vores hverdag.

Som tidligere nævnt handler et af de projekter, som vi arbejder med, om at få lavet nogle spændende events for teenagere i Betlehem. Vi har en komite med ungdomsledere fra ungdomsledertræningen til at stå for at arrangere disse events. Det har været et rigtig spændende projekt, som dog er kommet i gang noget sent. Det har betydet, at der er blevet arbejdet effektivt mod at få lavet 5 events for teenagerne.

Eventsene har til hensigt at give teenagerne en bredere og bedre forståelse af det samfund, de lever i og de muligheder, der har her. Det første event er et outreach program, hvor vi har fået lov til at besøge et projekt i Betlehem, som arbejder med handikappede. Det er meningen, at vi så først har en lektion for at fortælle om vigtigheden af socialt arbejde i et samfund. Derefter tager vi ud på projektet, hvor teenagerne skal interagere med de handikappede. Et rigtigt spændende projekt.

De næste projekter skal i nok få mere at vide om, så følg med her på blokken for flere reportager herfra.

over and out.

May we present...

2010-05-13T09:42:00.006+03:00

Dr. Salim Jacob Munayer, grundlægger og leder af Musalaha Ministry of Reconciliation.

Han er en meget karismatisk mand. Enten elsker man ham eller også hader man ham. De fleste (og deres øknomiske støtte) elsker ham og det muliggør et fantastisk stykke arbejde.

Han er en ildsjæl, som brænder for forsoning. Han arbejder langt over 37 timer om ugen, holder møder med betydningsfulde folk, fedter sig ind og bruger sin viden og charme, hvor han kan...

Han er en ener. Tidligere voluntører og ansatte hos Musalaha har fortalt os, at han i flere år har bedt for singlepiger og prøvet så vidt muligt at få folk splejset sammen. Og bagefter er han ikke bange for at prale med, at han var den, der førte dem sammen...

Han er the man with the plan, han har fingrene i alle detaljer i alle programmer, som Musalaha kører.

Hverdagen på kontoret er centreret om ham, følelsen af at være en del af en familie med en meget stærk faderfigur er dominerende. Men han har også selvironi, muligvis en nødvendig tillært færdighed efter han har giftet sig med en brite...

Forsoning er hans hjertebarn, for 20 år siden lykkedes det at starte organisationen Musalaha, og han arbejder stadig på højtryk, udvider og udfordrer flere og flere mennesker.

Yad Vashem

2010-05-03T09:05:00.003+03:00

Eva:
Holocaust
Det, der gjorde stoerst indtryk paa mig var maengden af information. Vi ankom til museet lidt over middag og valgte at tage en audio-guide hver. I begyndelsen hoerte vi det hele slavisk, men efter ca. 2 timer var vores hoveder ved at vaere fyldt op, al den information, alle de skaebner og al den uretfaerdighed og ondskab. Vi valgte at gaa gennem den sidste del af museet og have fokus paa det visuelle. En march paa oer 800km udfoert af ca. 1200 kvinder, da krigen naermest var forbi. Langt stoerstedelen doede undervejs, og dagen efter de kom frem blev de befriet, hvorfor?
Besoeget rejste en masse spoergsmaal, og det var rigtig godt at faa taenkt... Vi arbejder i en palestinensisk organisation, og det er meget nemt for os at komme til at se det hele fra den side. Derfor tror jeg, at det var vigtigt for os, vi arbejder med palestinensere, som er traumatiserede, men vi er i Israel, hvor et andet traumatiseret folk lever. Vi skal huske paa de forfaerdelige forbrydelser der skete under anden verdenskrig, men vi maa heller ikke glemme alt det, der stadig sker her i landet...
Det er en tankeprocess, som er startet... Jeg har ingen faerdige svar eller loesninger, men jeg haaber at blive klogere, og hvis jeg selv skal sige det, saa er jeg paa vej...

Ungdomsledertræning

2010-04-27T12:51:00.000+03:00

Ungdomsledertræning, Øst Jerusalem, lørdag d. 24. april 2010

Underviser: Pierre Tannous, lærer ved Bible College i Galilæa 
Deltagere: 10 unge palæstinensere, nogle med muslimsk baggrund

Tema: Bibelske principper for forsoning

De begynder mødet med at spise sammen, pitabrød med hummus, salami og selvfølgelig pickles, der blir snakket med mad i munden, fællesskab og sjov er i centrum. Det er en meget livlig og snakkesalig gruppe.

Efter ca. 25 minutters snak og hygge kalder lederen Samaan til orden. Lynhurtigt og meget effektivt blir der ryddet op og stillet stole frem. Så snart kredsen er sluttet, begynder lovsangen, som selvfølgelig foregår på arabisk.

Pierres undervisning blir hurtigt meget interaktiv, han uddeler bibelpassager og spørgsmål, som skal diskuteres i små grupper.

Teksterne i fokus er 1 Joh 4:7-21, Ef 2:11-22 og 2. kor 5:17-6:2. Alle deltager meget aktivt og stiller gode spørgsmål. Det er utroligt spændende at høre deres tanker om forsoning udfra Bibelteksterne.

Her er et par stikord til hvad vi snakkede om:
Ef. 2:11-22: Enhed i Kristus - indbyrdes kærlighed i kirken. Forsoning med Gud. Fred i Kristus. Jesus er forsoneren, som Kristi legeme, hænder og fødder på jorden er vi allerede 1, vi skal derfor arbejde for enhed. 2 grupper, det kan være svært ikke at fokusere på forskellene. Kald til forsoning.

 
2. kor. 5:17-6:2: Vi er ændrede fordi vi er i Kristus. Kristus er Hellig og ren, og det er derfor Han kan stå mellem Gud og mennesker. Genfødsel. Tilgivelse.

1 Joh 4:7-21: Broderkærlighed. Vi lever i lyset, hvis vi elsker andre. Gud er kærlighed, vi er skabt i Guds billede, vi har behov for kærlighed. Forsoning har behov for et praktisk udtryk, vi kan ikke elske vores fjender, hvis vi ligger i splid med vores egen familie. Korset er ikke kun et symbol, men også en handling.

Jeg håber det giver jer et lille indblik i vores arbejde.

Forlovelse

2010-04-21T14:42:00.001+03:00

Eva:
VI ER BLEVET FORLOVET!

Jeg går stadig og kniber mig selv lidt i armen for at være helt sikker på, at det ikke er en drøm.
Det er dejligt, jeg kan nærmest ikke lade være med at smile hele tiden og jeg har også på fornemmelsen, at jeg har fortalt det til næsten alle, jeg har mødt siden i torsdags.
For det var dér, det skete.
Vi skulle egentlig bare have lidt aftensmad, men da vi begge er ved at være godt trætte af pitabrød med falaffel, foreslog jeg, at vi skulle spise på en 'rigtig' restaurant! Det blev en restaurant, som praler af et 'biblical israeli cuisine', hvor bibelsk det var, ved jeg ikke, men vi fik i hvert fald dejlig mad, veltilberedt og med et godt glas rødvin til!
Restauranten ligger på en lille 'gågade' hvor en masse kunsthåndværkere har deres små butikker, så da vi var mætte, gik vi en lille tur ned gennem gaden og videre ud i en lille park.
Her bad Jonathan mig så om at sætte mig på en lav mur, og mens jeg vendte ryggen til i et splitsekund, gik han ned på knæ og spurgte mig, om jeg vil gifte mig med ham. Det lyder lidt tamt på skrift, men det var virkelig et magisk øjeblik.
Mens jeg var ved at tørre mine øjne kom 2 grupper af turister forbi, og bare et øjeblik senere kom en af vores kollegaer fra Musalaha og hendes mand forbi. Heldigvis sagde de bare hej og gik videre.
Vi gik derefter en tur rundt i parken og til sidst blev jeg fulgt hjem af min forlovede! Det er for fedt!
Ringen er i sølv, den er lidt buet og med 3 Eilat-sten(en lokal blanding af chrysocolla, malakit og turkis), der kommer snart et billede, hvor man kan se den mere tydeligt.

Indblik

2010-04-21T14:22:00.002+03:00

Jonathan:

Vi står lige nu i en udfordrende fase af vores arbejde hernede, vi mærker, hvordan kulturforskellene bliver mere og mere tydelige. De sidste par uger har vi især mærket, hvordan planlægning og organisering ikke er naturlige samarbejdspartnere. Selvom man har fået et ja eller et nik til en aftale, er det ikke en garanti for, at det bliver udført indenfor tidsrammen eller på den måde, man har aftalt. Det gælder her om ikke at lade sig frustrere for meget over disse forskelle, det er en af de ting vi arbejder med lige nu.

Et af de projekter, vi er sendt her ned for at arbejde med, er et komite projekt. Vi har fået nedsat en komite i Betlehem, som skal arbejde med at få startet et samarbejde om et projekt for de 14-16-årige skoleelever med det palæstinensiske skolesystem. Projektet har til hensigt at lære de unge om samfundsstrukturen, om socialt ansvar og om ansvar for miljøet og lignende, det er et meget spændende projekt at være en del af.

Men her lige et lille eksempel på vores tidligere nævnte udfordring. Da vi havde komitemøde i fredags var aftalen, at vi skulle mødes kl. 17 i Bet Sahour (forstad til Betlehem). Jeg havde aftalt med vores kontakt at mødes med ham ti minutter i ved Betlehem Bible college. Kvart i fem ringede jeg til ham, da jeg stod ved Betlehem Bible College. Han sagde, at jeg bare skulle komme op til ham, der hvor han var, det gjorde jeg så. Da klokken var kvart over fem begyndte vi så at gå tilbage ned mod Bible College. Først kvart i seks var vi i Bet Sahour, hvor mødet skulle have startet kl. 17. Det blev dog alligevel et godt møde, men jeg kunne ikke lade være med at indskærpe for dem, at når vi aftaler kl. 17, så mener vi KL. 17!

Det var et lille indblik i vores hverdag, som den er lige nu.

Vi kan dog også sige, at med udfordringer kommer også mere deltagelse, vi føler også, at vi kan nyde vores hverdag hernede mere nu end da vi startede, men det er vel også meget naturligt...

Påske

2010-04-14T15:21:00.002+03:00

Eva:

Vi er tilbage ... Det har været en god påske her i det Hellige Land. Vi har haft travlt de seneste uger, ikke så meget med projektet, men med masser af andre spændende ting ... Jeg vil prøve at opdatere jer en smule, så I ved, hvad I ser på vores billeder. Palmesøndag gik vi samme tur, som Jesus angiveligt gik for 2000 år siden, med palmeblade og alting. Den næste dag havde den danske kirke i Jerusalem et Pesach festmåltid. Jonathan var involveret i lovsangen efter middagen. Tirsdag var fridag (på grund af Pesach), og da alt var lukket i Jerusalem / Israel, besluttede vi at tilbringe dagen i Bethlehem som turister, vi tog Astrid (en anden dansk volontør) med, fordi hun er fremragende til at være turist!
Vi så Fødselskirken, inkl. hulen, hvor man mener, at Jesus blev født, fyldt med røgelse, turister, munke, sang på latin.
Det var en rigtig dejlig solskinsdag, så vi besluttede os for at udforske byen lidt. Vi nåede dog ikk ret langt... På den anden side af pladsen foran kirken tiltalte en taxachauffør os. Han spurgte, om vi ville se noget kunst på Muren, mere specifikt Banksy's graffiti, det sagde vi ja tak til, og fik en spændende guidet tur.

Det var en stor dag med masser af sjov og nogle ting at tænke på ...
Resten af påsken blev tilbragt i ørkenen, lige med undtagelse af påskemorgen.
Jonathan og jeg var med Musalaha på ørkentur med 40 teenagere, det var noget af en oplevelse, men det må I høre mere om senere! Arbejdet kalder...

Tanker om terror

2010-04-12T10:01:00.005+03:00

Jonathan:

Nogle af de tanker, der har fyldt mit hoved meget det seneste års tid, har omhandlet begrebet terror. Jeg vil her prøve at dele nogle af mine tanker og også komme med et forslag til videre læsning.

Den 12. September 2001 vågnede den vestlige verden op til en ny forståelse af, hvad denne verden rummer. De grufulde billeder fra dagen før var stadig lyslevende på nethinden. Selvom vi ikke vidste det endnu, var de 10 år uden frygt i en vestlig kultur ophørt på få timer.

Den 29. Januar 2002 blev dette til virkelighed i Præsident Bushs tale om den såkaldte "axis of evil". De farlige lande blev her betegnet som Irak (med Saddam Hussein), Iran og Nord Korea. Inden denne tale var Afghanistan blevet invaderet. Man kan sige, at Bush fik placeret frygten hos os vesterlændinge i Mellemøsten og Nord Korea. En frygt, som var begrundet med terror mod vestlige mål. Senere blev både Madrid og London også ramt af alvorlige terrorangreb.

Vi i Danmark og Vesten havde en reel frygt igen, og som følelseshungrende mennesker må man jo sige, at det næsten føltes rart endelig at have noget man kunne sige, at man frygtede.

For snart 62 år siden åbnede en lille stat for første gang øjnene. Det gjorde hun med et FN-mandat i hånden. Hun fik et stykke land midt i en ørken, hvor der godt nok i forvejen boede en del mennesker. Men mennesker kan flyttes, hvis de spørges pænt og derefter bliver peget på med et gevær. Hun var en stat som blev givet til en gruppe mennesker, som til alle tider havde været de forfulgte og de undertrykte, men som pludselig havde fået magt. I dag har de med geværet i hånden taget meget mere land end de fik mandat til. De har placeret mure langt inde på noget, der ikke er deres territorium.

Hvad er terror? Er det når en mor ikke tør sende sine børn i skole af frygt for, at bussen, de skal sidde i bliver sprængt i luften denne morgen? Er det, når en landmand, som ejer jord og land, hvor hans familie har boet i generationer bliver tvunget til at flytte væk? Er det, når mødre bliver tvunget til at føde deres børn ved checkpoints, fordi soldater nægter dem gennemgang til hospitalshjælp? Er det, når mennesker bliver nægtet adgang til at besøge deres familier? Er det når kristne mennesker bliver fordrevet fra deres land af kristne, som mener de har bibelsk ret til netop dette stykke jord? osv...

Vores version af terror set i et vestligt perspektiv trænger måske til en opfriskning? Jeg har på et tidspunkt hørt et citat, som jeg mener stammer fra Lars Von Trier. 'Vi lever i en verden af to verdener. Den ene verden har en brønd, den anden har ingen. Den verden med en brønd kæmper for fred i verden. Den verden uden en brønd kæmper for at overleve.'

En gang imellem har vi tendens til at udtale os skråsikkert (mig selv i allerhøjeste grad) om problematikker, vi egentlig ikke har det fjerneste styr på. En ting er dog sikkert. Når vi lever i den verden med en brønd, så har vi også et ansvar for at dele ud. Vi har også et ansvar for at prøve at forstå, og sidst men ikke mindst, vi har et ansvar for de mennesker, som stadig hænger i overlevelseskampen.

Der er mange flere ting, jeg gerne vil skrive og jeg syntes egentlig bare jeg åbnede en lille smule op for noget, jeg ikke rigtig fik lukket igen, men det er vel også lidt pointen med en blog. At give et indblik i tanker... ;)

Til slut et forslag til læsning: Hans Jørgen Bonnichsen "Frygt og fornuft i terrorens tidsalder."

Follow

2010-03-24T10:26:00.003+02:00

Hey alle!
Tryk paa 'follow' nederst til venstre, saa faar I besked, naar vi poster noget paa bloggen!
Ha en dejlig dag!

Gennem en snavset busrude...

2010-03-22T12:05:00.002+02:00

Eva:
Endnu en weekend er ovre... Denne her blev brugt på ungdoms-ledertræning i Ramallah og Øst Jerusalem (og fejring af Peders fødselsdag søndag eftermiddag/ aften). Det var fedt endelig at møde de folk, som egentlig er en af hovedårsagerne til, at vi er her!
Vi tog mod Ramallah fredag eftermiddag. I Jerusalem var der meget trafik, men endelig nåede vi frem til check pointet, hvor vi fik at vide, at bussen ikke ville køre længere, da der var kampe mellem Palestinensere og det israelske politi på den anden side af check pointet. Efter en del parlamenteren fik nogle af de andre passagerer dog overtalt chaufføren til at fortsætte. Lidt spændte kørte vi videre. Vi så meget politi og endnu flere pressefolk(i skudsikre veste, stående imellem politi og demonstranter for at få de bedste shots... ) Heldigvis havde de valgt kun at slås i den ene vejbane, så vi kunne køre forbi i den anden.
Det gav en smule hjertebanken, men på den anden side virkede det helt surrealistisk. Unge drenge, som kastede med sten mod politiet og verdenspressen i første række.
Det var interessant at befinde sig midt i kampene, på en helt ufarlig måde. Vi fik også et indblik i hvordan journalisterne og fotograferne får urolighederne hernede til at se så voldsomme ud. Der var ca. 80 demonstranter(hvoraf 25 kastede med sten, resten kiggede mest bare på) og 50 betjente. Det virkede forholdsvist ufarligt og jeg tror det var en god måde at opleve uroligheder på... Gennem en snavset busrude...

Christ at the Checkpoint

2010-03-18T14:29:00.008+02:00

Jonathan:
Hej alle

Vi har oplevet en masse siden sidst. Fra fredag til i går onsdag har der været en konference i Betlehem Bible College, ”Christ at the Checkpoint – theology in the service of peace and justice”. Vi har været Musalahas repræsentanter på denne konference, som havde så prominente talere som Lynne Hybels, Colin Chapman, Brother Andrew og Salim Munayer (stifter og leder af Musalaha) samt en masse andre. I kan læse om konferencen på christatthecheckpoint.com.

Det var meget lærerigt for os at være en del af og vi fik en masse nye perspektiver på konflikten hernede. Det var samtidig opmuntrende at høre deltagernes tanker om arbejdet med forsoning og om hvordan flere af dem gerne ville hjælpe på den ene eller anden måde.

Konferencen bestod primært af undervisning i teologi og forskellige vinkler på konflikten i området. Det var på mange måder en øjenåbner for mig. I dag torsdag har vi så fået set en video, som også blev vist på konferencen 'With God on our side', der er et link til hjemmesiden for filmen, under denne blog. Et godt forslag til et indblik i nogle få af de forskellige kristne stemmer, der har en holdning til stedet her... Håber i nyder det derhjemme, vi har i denne uge været helt nede at dykke på omkring 20 grader. Jeg har ligefrem haft jakke på. ;)

withgodonourside.com

Trygt eller frygt?

2010-03-17T15:50:00.000+02:00

Eva:
Politi, overalt! Det er det jeg har oplevet de seneste dage. Der er masser af politi overalt i gaderne, og ved portene ind til/ ud af den gamle by blir alle tjekket og kun folk med et gyldigt ærinde blir lukket ind.
10-12 poltibetjente har 'slået lejr' udenfor min hoveddør, for det meste drikker de bare kaffe og hyggesnakker, men indimellem blir de nødt til at tage konfrontationer med mere eller mindre vrede muslimer, som ikke kan forstå, hvorfor de ikke må komme ind og be i deres moske.
I lørdags tog jeg mig sammen til at spørge en af dem, hvorfor de var der. Han sagde: 'This is normal, don't worry'. Lidt senere kom Jonathan og jeg forbi en souvenir shop, som solgte T-shirts med skriften: Israeli Police Force - my job is so secret I don't even know what I'm doing! Jeg overvejede et øjeblik, om jeg skulle købe den og forære den til den rare politibetjent;)

Blege oliven

2010-03-11T14:21:00.001+02:00

Eva:
Mursten, beton, pigtråd, kilometer efter kilometer. Adskillelse, check points, 2 bussystemer, helt håndgribelige og synlige tegn på, at området vi er i er anderledes, helt anderledes end trygge, velkendte Danmark.
Det er som om alle frugttræerne, oliventræerne og forårsblomsterne blegner lidt, set i det perspektiv...

Nu har vi så været her i næsten 1 uge, vi har fundet ud af at fare vild, at finde tilbage, at smile til sikkerhedsvagter, soldater og politi, at overleve, når man krydser en gade, at tage busser uden fast køreplan, at "prutte" om priserne, vænnet os til både Jødiske og Muslimske bønnekald, og en milliard andre ting! Alting er anderledes fra lille Danmark, og endnu mere fra lillebitte Århus, men alligevel kan man føle sig hjemme.
Folk er helt anderledes åbne og imødekommende, folk inviterer og åbner deres butik/hjem/kontor, bare sådan uden videre. Det er fedt at opleve, spændende at møde forskellige mennesker med forskelligt syn på verden, drømme og opfattelse af tingenes tilstand.

The Eagle has landed

2010-03-08T10:33:00.000+02:00

Jonathan:

Vi er nu kommet godt til Israel, sådan da.

Vi ankom fredag eftermiddag til den obligatoriske mur af varme i Tel Aviv. Det var nu egentlig en meget rar fornemmelse efter de tre måneders strid kulde, som Danmark har ligget under og eftersigende stadig ligger under...

Ved visumskranken i lufthavnen fik vi egentlig ikke den bedste start på vores ophold, de ville kun gi os visum til 1 måned, og det er jo tydeligvis ikke nok til at dække de 6 måneder, vi skal være her, men det håber og beder vi til går i orden.

Men udover den "lille petitesse" har vores ankomst været yderst behagelig.

Eva bor helt centralt i den gamle by helt nede ved Grædemuren. Hun har tagterrasse med udsigt ud til Grædemuren, som hun også kan se fra både badeværelse og soveværelse(som er indrettet med stor dobbeltseng i bedste prinsessestil). Mildt sagt en lækker placering. Hun bor hos en ældre muslimsk kvinde.

Jeg bor på Bethlehem Road, det er meget tæt på Musalaha kontoret, i en stor lejlighed sammen en amerikansk jøde, også et rigtig lækkert sted.

Weekenden blev tilbragt i selskab med de andre IU volontører og sammen med præsteparret (Jakob og Lise) i den danske kirke hernede. Lise viste os lidt rundt i går og gav os en kort introduktion til det jødiske marked. Eva har da også brugt penge både på det jødiske marked, men især også i den gamle by.

I dag er vores første dag på Musalaha kontoret. Vi er meget kort blevet sat ind i nogle enkelte ting og har fået arrangeret de første møder i Bethlehem, så det har allerede nu været en spændende dag. I morgen regner vi med at tage vores første tur til Bethlehem...

Musalaha

2010-03-04T11:51:00.000+02:00

Musalaha er en organisation, som i de sidste 20 år har arbejdet for forsoning mellem Israelere og Palæstinensere.

De har flere forskellige projekter. Men da vi er unge bliver vi tilkoblet deres ungdomsprojekt.

Vi skal hovedsageligt være facilitatorer af ungdomsledertræning for unge palæstinensere og hjælpe med at give ledertræning og samarbejde mellem ungdomsgrupper fodfæste på Vestbredden. Dette arbejde har været igang i nogle år og vi skal hjælpe med at viderføre processen.
Vores fokus kommer til at ligge i 4 hovedbyer: I Bethlehem er der et nogenlunde velfungerende samarbejde ungdomsgrupperne imellem, dette skal grundfæstes, så de selv kan lære at tage mere ansvar. I Ramallah er det mere begrænset og her bliver en af hovedopgaverne at forsøge at få ungdomsledertræningen i sig selv etableret. Nablus er en svær by, men det er også et mål at få etableret ungdomsledertræning heroppe. Den sidste sted er Øst Jerusalem, og her må vi se hvad vi kan nå frem til, da der jo i alle områderne er mange udfordringer.

Vi glæder os helt vildt til at komme afsted, i øjeblikket sidder vi i København og venter på at skulle afsted i morgen tidlig. Det blir godt endelig at komme til Israel og se alting i stedet for bare at snakke om det ;)

Countdown

2010-02-24T11:49:00.000+02:00

Velkommen til vores blog!

Vi glæder os til at dele vores oplevelser og tanker fra vores arbejde med Musalaha-projektet med jer.
Vi er i øjeblikket ved at få alle de sidste detaljer på plads. I går flyttede vi alle Evas ting ind på Jonathans værelse :)

Heldigvis er det meste af det praktiske færdigt, så nu kan vi snart bare glæde os til at tage afsted og hygge med familie og venner her de sidste par dage.
Vi ser virkelig frem til at komme afsted, vi glæder os til varmen og alle de nye indtryk, vi skal opleve.