Os

Jonathan:
Jeg er opvokset i Hammerum ved Herning, hvor jeg bestod min gymnasieeksamen i 2005. Siden har jeg bevæget mig lidt rundt omkring. Først et år i USA, hvor jeg rejste rundt med et musikteam sendt ud af organisationen Youth Encounter, som også sender Watermark til Danmark. Derefter et år den stille provins i Herning, hvor jem &fix havde glæde af mine kompetencer ;). Så førte mine veje mig til København, hvor jeg arbejdede for KFS (Kristelig Forbund for Studerende) som volontør i et år. Et meget lærerigt år på mange forskellige måder.
Nu har jeg så boet i Århus i halvandet år. Det første år i Århus arbejdede jeg stadig for KFS med Discipeltræf, som er et stævne for unge kristne som går på ungdomsuddannelser. I Århus studerer jeg til International Socialrådgiver ved den sociale højskole i Århus og er nu på 4. semester, som er praktik semester, jeg bruger derfor også min tid her i Israel/Palæstina som min udlandspraktik.



Eva:
Jeg er fra Frederikssund i Nordsjælland, efter gymnasiet(2005) tog jeg et år på Bibelskole i England, Capernwray Hall og alle de fantastiske mennesker jeg mødte der, har en helt speciel plads i mit hjerte.
Efter 10 måneders intensiv Bibelundervisning krydret med kulturmøder, fedt fællesskab og en hel masse spændende oplevelser var min tørst efter mere viden dog ikke stillet, så efter 1 års arbejde på et plejehjem i Frederikssund drog jeg til Århus for at studere teologi. Menighedsfakultetet var skolen, som jeg valgte som min base for videre uddannelse. Det var 2 spændende, udfordrende og meget lærerige år inden jeg i efteråret 2009 besluttede mig for at det nu var tid til at komme videre... Teologien er stadig et stort interesseområde for mig, men det er ikke det jeg vil lave på fuldtid resten af mit liv.
Derfor har jeg nu søgt ind på sygeplejeskolen i Århus, forhåbentlig med start fra september 2010.

I min fritid har jeg været spejder de sidste 13 år, det er svært for mig at undvære 'mine piger' og alle de oplevelser jeg får sammen med dem. Det er virkelig et arbejde, som giver mig meget energi og jeg elsker at være på weekend- og lejrture med tøserne.
I det hele taget er jeg meget et udemenneske, og alt, som involverer sovepose, rygsæk og vandrestøvler gør mig glad!

Jeg nyder at være sammen med mennesker, at lære folk at kende og blive udfordret på min egen magelighed og mine synspunkter.

----
Siden juni 2009 har vi været 2 i stedet for 1, og det er SKØNT! Derfor er det en fantastisk gave at få lov til at opleve livet som volontører i Israel sammen. D. 15. april i en lille park i Jerusalem faldt Jonathan på knæ, og vi skal giftes d. 19. marts 2011.