Eva:
Mursten, beton, pigtråd, kilometer efter kilometer. Adskillelse, check points, 2 bussystemer, helt håndgribelige og synlige tegn på, at området vi er i er anderledes, helt anderledes end trygge, velkendte Danmark.
Det er som om alle frugttræerne, oliventræerne og forårsblomsterne blegner lidt, set i det perspektiv...
Nu har vi så været her i næsten 1 uge, vi har fundet ud af at fare vild, at finde tilbage, at smile til sikkerhedsvagter, soldater og politi, at overleve, når man krydser en gade, at tage busser uden fast køreplan, at "prutte" om priserne, vænnet os til både Jødiske og Muslimske bønnekald, og en milliard andre ting! Alting er anderledes fra lille Danmark, og endnu mere fra lillebitte Århus, men alligevel kan man føle sig hjemme.
Folk er helt anderledes åbne og imødekommende, folk inviterer og åbner deres butik/hjem/kontor, bare sådan uden videre. Det er fedt at opleve, spændende at møde forskellige mennesker med forskelligt syn på verden, drømme og opfattelse af tingenes tilstand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar