Vi nåede frem til mødestedet og endnu engang var vi nærmest de første, der var der. Tiden er altså anderledes på Vestbredden!
Folk ankom stille og roligt og til sidst kom også bussen, som skulle køre os til Ramallah.
Efter 1 time og 15 minutter på veje af meget svingende kvalitet, op og ned ad bjergsider med hårnålesving, nåede vi frem til regeringsbygningen, som udgjorde dagens første stop.
Vores 35 teens blev ført ind i et stort mødelokale, hvor 2 mænd fortalte noget om det palæstinensiske selvstyre. Et af problemerne med selvstyret er, at det er praktisk talt umuligt at gennemføre nye love, da store dele af parlamentsmedlemmerne sidder fængslet i Israel.
På den efterfølgende rundtvisning var det vigtigt for dem at understrege, at denne bygning er midlertidig. Når Palæstina oprettes som selvstændig stat og de får en del af Jerusalem skal kontorerne naturligvis flyttes dertil...
Derefter gik turen til Muqaata, præsidentens mausolæum, for mange palæstinensere omtaler ham stadig som præsidenten. (Det var heller ikke Abbas' billede, som vi stillede op til fotosession ved.)
Det alvorlige var overstået og så tid til sjov! Vi tog i en forlystelsespark.
En ulækker 4D film, en tur i en mini udgave af det gyldne tårn og pariserhjulet, og radiobilerne skulle selvfølgelig også lige testes.
Det var en rigtig hyggelig måde at afslutte et vellykket projekt på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar