Tanker om terror

Jonathan:

Nogle af de tanker, der har fyldt mit hoved meget det seneste års tid, har omhandlet begrebet terror. Jeg vil her prøve at dele nogle af mine tanker og også komme med et forslag til videre læsning.

Den 12. September 2001 vågnede den vestlige verden op til en ny forståelse af, hvad denne verden rummer. De grufulde billeder fra dagen før var stadig lyslevende på nethinden. Selvom vi ikke vidste det endnu, var de 10 år uden frygt i en vestlig kultur ophørt på få timer.

Den 29. Januar 2002 blev dette til virkelighed i Præsident Bushs tale om den såkaldte "axis of evil". De farlige lande blev her betegnet som Irak (med Saddam Hussein), Iran og Nord Korea. Inden denne tale var Afghanistan blevet invaderet. Man kan sige, at Bush fik placeret frygten hos os vesterlændinge i Mellemøsten og Nord Korea. En frygt, som var begrundet med terror mod vestlige mål. Senere blev både Madrid og London også ramt af alvorlige terrorangreb.

Vi i Danmark og Vesten havde en reel frygt igen, og som følelseshungrende mennesker må man jo sige, at det næsten føltes rart endelig at have noget man kunne sige, at man frygtede.

For snart 62 år siden åbnede en lille stat for første gang øjnene. Det gjorde hun med et FN-mandat i hånden. Hun fik et stykke land midt i en ørken, hvor der godt nok i forvejen boede en del mennesker. Men mennesker kan flyttes, hvis de spørges pænt og derefter bliver peget på med et gevær. Hun var en stat som blev givet til en gruppe mennesker, som til alle tider havde været de forfulgte og de undertrykte, men som pludselig havde fået magt. I dag har de med geværet i hånden taget meget mere land end de fik mandat til. De har placeret mure langt inde på noget, der ikke er deres territorium.

Hvad er terror? Er det når en mor ikke tør sende sine børn i skole af frygt for, at bussen, de skal sidde i bliver sprængt i luften denne morgen? Er det, når en landmand, som ejer jord og land, hvor hans familie har boet i generationer bliver tvunget til at flytte væk? Er det, når mødre bliver tvunget til at føde deres børn ved checkpoints, fordi soldater nægter dem gennemgang til hospitalshjælp? Er det, når mennesker bliver nægtet adgang til at besøge deres familier? Er det når kristne mennesker bliver fordrevet fra deres land af kristne, som mener de har bibelsk ret til netop dette stykke jord? osv...

Vores version af terror set i et vestligt perspektiv trænger måske til en opfriskning? Jeg har på et tidspunkt hørt et citat, som jeg mener stammer fra Lars Von Trier. 'Vi lever i en verden af to verdener. Den ene verden har en brønd, den anden har ingen. Den verden med en brønd kæmper for fred i verden. Den verden uden en brønd kæmper for at overleve.'

En gang imellem har vi tendens til at udtale os skråsikkert (mig selv i allerhøjeste grad) om problematikker, vi egentlig ikke har det fjerneste styr på. En ting er dog sikkert. Når vi lever i den verden med en brønd, så har vi også et ansvar for at dele ud. Vi har også et ansvar for at prøve at forstå, og sidst men ikke mindst, vi har et ansvar for de mennesker, som stadig hænger i overlevelseskampen.

Der er mange flere ting, jeg gerne vil skrive og jeg syntes egentlig bare jeg åbnede en lille smule op for noget, jeg ikke rigtig fik lukket igen, men det er vel også lidt pointen med en blog. At give et indblik i tanker... ;)

Til slut et forslag til læsning: Hans Jørgen Bonnichsen "Frygt og fornuft i terrorens tidsalder."