Yad Vashem

Eva:
Holocaust
Det, der gjorde stoerst indtryk paa mig var maengden af information. Vi ankom til museet lidt over middag og valgte at tage en audio-guide hver. I begyndelsen hoerte vi det hele slavisk, men efter ca. 2 timer var vores hoveder ved at vaere fyldt op, al den information, alle de skaebner og al den uretfaerdighed og ondskab. Vi valgte at gaa gennem den sidste del af museet og have fokus paa det visuelle. En march paa oer 800km udfoert af ca. 1200 kvinder, da krigen naermest var forbi. Langt stoerstedelen doede undervejs, og dagen efter de kom frem blev de befriet, hvorfor?
Besoeget rejste en masse spoergsmaal, og det var rigtig godt at faa taenkt... Vi arbejder i en palestinensisk organisation, og det er meget nemt for os at komme til at se det hele fra den side. Derfor tror jeg, at det var vigtigt for os, vi arbejder med palestinensere, som er traumatiserede, men vi er i Israel, hvor et andet traumatiseret folk lever. Vi skal huske paa de forfaerdelige forbrydelser der skete under anden verdenskrig, men vi maa heller ikke glemme alt det, der stadig sker her i landet...
Det er en tankeprocess, som er startet... Jeg har ingen faerdige svar eller loesninger, men jeg haaber at blive klogere, og hvis jeg selv skal sige det, saa er jeg paa vej...