mandag den 20. september 2010

Uddrag fra min dagbog

Eva:
I aften kørte jeg, måske for sidste gang i taxa fra Giv'at HaTsfartit(et jødisk kvarter) gennen Wadi al Joz(et af de arabiske kvarterer i Østjerusalem) til den gamle by, som er et kludetæppe af alle mulige og umulige menneskeskæbner.

Chaufføren var flink, en svalende vind kom gennem det åbne vindue efter endnu en varm dag og med afslappende arabisk musik i højtalerne fik jeg et øjeblik til at standse op og reflektere.

Mit halve år her i Jerusalem er snart slut. Nu kan jeg tælle timer i stedet for dage.

Det har været et eventyr.

Jeg har sovet under stjernerne i ørkenen, flydt i det døde hav, besteget bjerge, grinet og grædt, hygget mig med danskere, palæstinensere og israelere, set verden fra et andet perspektiv.

Samtidig har det også været hverdag. Jeg har stået op, gjort mig klar, taget bussen til kontoret og arbejdet ca 37 timer om ugen.

Det har været udfordrende og interessant, kedeligt og trivielt,
spændende og hårdt, sjovt og inspirerende, skønt og fantastisk...
Det har været meget mere end man kan beskrive med ord.

Nu vil jeg lægge mig til at sove, i min seng, i det muslimske kvarter i den gamle by i Jerusalem, til lyden af jødernes bønner ved grædemuren.

Godnat og tak

Ingen kommentarer:

Send en kommentar