Uddrag fra min dagbog

Eva:
I aften kørte jeg, måske for sidste gang i taxa fra Giv'at HaTsfartit(et jødisk kvarter) gennen Wadi al Joz(et af de arabiske kvarterer i Østjerusalem) til den gamle by, som er et kludetæppe af alle mulige og umulige menneskeskæbner.

Chaufføren var flink, en svalende vind kom gennem det åbne vindue efter endnu en varm dag og med afslappende arabisk musik i højtalerne fik jeg et øjeblik til at standse op og reflektere.

Mit halve år her i Jerusalem er snart slut. Nu kan jeg tælle timer i stedet for dage.

Det har været et eventyr.

Jeg har sovet under stjernerne i ørkenen, flydt i det døde hav, besteget bjerge, grinet og grædt, hygget mig med danskere, palæstinensere og israelere, set verden fra et andet perspektiv.

Samtidig har det også været hverdag. Jeg har stået op, gjort mig klar, taget bussen til kontoret og arbejdet ca 37 timer om ugen.

Det har været udfordrende og interessant, kedeligt og trivielt,
spændende og hårdt, sjovt og inspirerende, skønt og fantastisk...
Det har været meget mere end man kan beskrive med ord.

Nu vil jeg lægge mig til at sove, i min seng, i det muslimske kvarter i den gamle by i Jerusalem, til lyden af jødernes bønner ved grædemuren.

Godnat og tak

Hjemme igen...

Eva:
Jeg savner mylderet
Jeg savner lyden af muslimernes bønnekald
Jeg savner stemningen i den gamle by
Jeg savner udsigten til Grædemuren fra mit badeværelse
Jeg savner at møde imødekommende, åbne og varme mennesker hele tiden

Jeg nyder at kigge ud gennem et vindue uden tremmer for
Jeg nyder regnen! (Vi landede da der var skybrud over Sjælland, det var FEDT!)
Jeg nyder, at jeg rent faktisk skal lave noget for at komme til at svede
Jeg nyder at catche up med venner og familie
Jeg nyder stilheden

Jeg glæder mig til at skulle starte i skole i morgen
Jeg glæder mig til Ramzi kommer til Danmark
Jeg glæder mig over min lækre nye lejlighed
Jeg glæder mig...

Regn i Kastrup lufthavn

Graduation YLT Betlehem

Mandag aften var der graduation med de ungdomsledere, som har fulgt
træningen i Betlehem. Ramzi havde sørget for at få lavet forskellige
diplomer alt efter, hvor deltagende de havde været. Det var en ret
sjov oplevelse for os, da vi jo ikke er vant til at man går så højt op
i ceremonier. Konen til en af deltagerne arbejder på den lokale
tv-station, og hun sørgede også lige for, at der blev lavet en
nyhedshistorie om det.

Efter selve graduation og reception var der hygge og mad på den lokale restaurant i
Bet Jalla. Det var lækkert og enormt hyggeligt med samvær på en helt
anden måde end til træningen.

Afslutning på projekt for teenagere i Betlehem

Den sidste dag med vores projekt for teenagere i Betlehem oprandt. Vi var sent på den pga. de arabiske bussers manglende køreplan, og for lige at sætte prikken over i'et blev bussen vinket ind til siden af et af de mobile checkpoints, som det israelske militær sætter op rundt omkring. Det var en hel pigepatrulje, og heldigvis gik de mere op i at stå ved kantstenen og se godt ud end i palæstinensernes tilladelser til at være i Jerusalem.

Vi nåede frem til mødestedet og endnu engang var vi nærmest de første, der var der. Tiden er altså anderledes på Vestbredden!

Folk ankom stille og roligt og til sidst kom også bussen, som skulle køre os til Ramallah.
Efter 1 time og 15 minutter på veje af meget svingende kvalitet, op og ned ad bjergsider med hårnålesving, nåede vi frem til regeringsbygningen, som udgjorde dagens første stop.

Vores 35 teens blev ført ind i et stort mødelokale, hvor 2 mænd fortalte noget om det palæstinensiske selvstyre. Et af problemerne med selvstyret er, at det er praktisk talt umuligt at gennemføre nye love, da store dele af parlamentsmedlemmerne sidder fængslet i Israel.
På den efterfølgende rundtvisning var det vigtigt for dem at understrege, at denne bygning er midlertidig. Når Palæstina oprettes som selvstændig stat og de får en del af Jerusalem skal kontorerne naturligvis flyttes dertil...

Derefter gik turen til Muqaata, præsidentens mausolæum, for mange palæstinensere omtaler ham stadig som præsidenten. (Det var heller ikke Abbas' billede, som vi stillede op til fotosession ved.)

Det alvorlige var overstået og så tid til sjov! Vi tog i en forlystelsespark.
En ulækker 4D film, en tur i en mini udgave af det gyldne tårn og pariserhjulet, og radiobilerne skulle selvfølgelig også lige testes.

Det var en rigtig hyggelig måde at afslutte et vellykket projekt på.