onsdag den 2. juni 2010

Gaza, Israel og resten af verden.

Jonathan:
Først vil jeg lige sige, at vi har det godt. Hvis der sidder nogen derude og er chokerede over, hvad de ser i fjernsynet eller på nettet, så er der ingen grund til at bekymre sig for os lige omkring det. I Jerusalem er alting indtil videre fredeligt, selvom man kan mærke at stemningen er lidt trykket ovenpå gårsdagens begivenheder. Palæstinenserne har erklæret general strike overalt igår, idag og imorgen, hvilket fx betyder at alle deres butikker i den gamle by er lukket. Det er det, vi har mærket til det.
Samtidig vil vi gerne komme med opfordring til forbøn. Forbøn for fred, forbøn for de mange uskyldige, som lider i Gaza, forbøn for den Israelske regering, at de må træffe de rigtige valg og forbøn for de mange palæstinensere og israelere vi kender, som oplever hele denne situation som en optrapning.

For dem af jer, der ikke ved, hvad situationen handler om, kommer her et kort resume. For et godt stykke siden søgte nogle forskellige tyrkiske organisationer om tilladelse til at sejle til Gaza med humanitær hjælp (hovedsageligt bøger, uddannelsesmateriale og byggemateriale). Tilladelsen fik de ikke, men blev bedt om at sejle til Ashdod, som er en havneby lidt nord for Gaza. Dette nægtede de tyrkiske organisationer (og også en del andre europæiske org) og derfor valgte det Israelske militær at gøre klar til en storstilet indsats med det formål at tvinge skibene til Ashdod. Desværre var det Israelske militær ikke forberedt på, hvor meget passagerne ønskede at få nødhjælpen til Gaza. Soldaterne blev angrebet, da de gik ombord og det resulterede i kampe, hvor 9 tyrkiske passagerer mistede livet. Bådene blev efterfølgende sejlet til Ashdod, hvor de stadig ligger. Aktivisterne er på vej til at blive sendt tilbage, hvor de kom fra.

Gaza:
Gazastriben er et omstridt territorium, hvor Hamas har taget magten. Det er et meget isoleret område, som er lukket helt af både for bosatte i Gaza og for andre, der prøver at komme ind i Gaza. Hele Gazasituationen er meget kompliceret og derfor foreslår jeg, at man selv sætter sig lidt ind i situationen. Men fakta er, at Hamas har magten og de gør ikke deres arbejde helt vildt fantastisk. Samtidig med dette er der fra Israel lagt en blokade ned over området, som betyder, at de skal tjekke alt materiale før det kommer ind i Gaza. I praksis er der dog virkelig mange tunneler mellem Gaza og Egypten, som betyder, at beboere i Gaza prøver at smugle ting ind den vej. Samtidig lader Israel også en del nødhjælp komme igennem, dog langt fra nok, og der er dagligt historier om mennesker, som dør, unge som gamle i Gaza. Hamas er generelt ret upopulære i Gaza, men situationer som dem igår kan øge medlemsantallet kraftigt.

On a personal note:
Mit eget syn på alt dette, hvis det har nogen interesse, er, at man endnu engang har set et eksempel på, hvordan Israel misbruger deres ret til at eksistere, til at tage ulovlige (ift. international lovgivning) midler i brug. Havde det været et hvilket som helst andet land, var det øjeblikket blevet anklaget for pirateri af både EU og USA, da det var det, der rent faktisk skete. Israel skider (undskyld udtrykket) højt og helligt på den internationale magtfaktor, som i 1948 gav dem retten til at eksistere. Dette betyder IKKE, at jeg sympatiserer med Hamas eller ikke forstår bevæggrundene fra Israels side, men de retfærdiggør ikke dette. Hamas er en forfærdelig organisation, men hvis Israel bliver ved med at bekæmpe ondt med ondt, så stiger ondskaben imod dem og det kan skabe uhyggeligheder som dem vi så under den 2. intifada.

3 kommentarer:

  1. Hej med jer

    Jeg synes lige, at der skal lidt nuancer med. Derfor har jeg klippet nedenstående beskrivelse af hændelsesforløbet ind:

    Både aktivister, soldater og journalister har i medierne fortalt deres udgaver af historien om, hvad der virkelig skete. Flere videofilm – dels optaget af aktivisterne og dels optaget af den israelske hær – er blevet offentliggjort.

    På baggrund af det, der indtil nu er offentliggjort, er det muligt i hovedtræk at give et billede af, hvad der faktisk skete.

    HVAD VAR MÅLET MED SEJLADSEN?
    Aktivisterne siger, at målet var at bryde blokaden og bringe nødforsyninger til Gaza. Israel siger, at målet var at skabe en provokation.

    Begge dele er sådan set rigtige. Israel havde på forhånd tilbudt aktivisterne, at de kunne sejle deres varer til en israelsk havn, hvor de ville blive kontrolleret og de godkendte varer ført over land til Gaza. Det afviste aktivisterne.

    Hvis formålet kun havde været at bringe nødhjælp til Gaza, kunne aktivisterne have nået deres mål ved at tage imod det israelske tilbud og derved undgå konfrontationen på havet. Derfor har Israel ret i, at målet ikke bare var at bringe nødforsyninger til Gaza.

    Men skibene medbragte også varer som for eksempel cement, som Israel normalt ikke tillader frit indført i Gaza, fordi Hamas vil bruge det til at bygge militære stillinger. Derfor har aktivisterne ret i, at deres mål var at bryde blokaden.

    VAR AKTIVISTERNE BEVÆBNET?
    Aktivisterne siger nej og tænker på, at de ikke havde skydevåben. Israel siger ja og hentyder til køller, knive og slangebøsser.

    Begge parter har ret. Der er ikke fremlagt beviser på, at aktivisterne havde skydevåben, men nogle af dem havde køller, knive og slangebøsser. I slåskampen med soldaterne fik et par af aktivisterne også fat i nogle soldaters pistoler og skød angiveligt mod soldaterne med dem.

    VAR AKTIVISTERNE FREDELIGE?
    Mange aktivister, blandt andet fra Sverige, siger i interviews, at de var fredelige og ikke gjorde voldelig modstand. De israelske soldater fortæller derimod, at aktivister overfaldt dem med køller og slag, fra de hang i tovet lige over skibets dæk.

    Begge parter har ret, men de taler om to forskellige situationer. Aktivisterne på fem af skibene var fredelige i den forstand, at de ikke gjorde voldelig modstand mod soldaterne. På disse skibe var der ingen, der blev dræbt eller kom alvorligt til skade.

    Men videofilm fra det sjette og største af skibene, det tyrkiske Mavi Marmara, viser med al ønskelig tydelighed, at nogle af aktivisterne på dette skib gik til angreb på soldaterne med køller og knive og tilmed smed en af soldaterne på hovedet ud over rælingen fra øverste dæk og ned på dækket nedenunder. Angrebet var så alvorligt, at den israelske helikopter efter at have sat fire soldater ned på skibet måtte trække sig tilbage og overlade de fire soldater til at få bank af de rasende aktivister, inden yderligere 10 soldater nogle minutter senere kunne sættes ned på skibet. Det var på dette skib, at soldaterne til sidst greb til våben og skød og dræbte ni af de mest voldelige aktivister.

    Aktivisterne på de fem skibe var virkelig fredelige og gjorde kun passiv modstand. Men på det store tyrkiske skib var der en gruppe voldelige aktivister. Israelske kilder anslår, at de omfattede mellem 30 og 100 af de i alt 700 aktivister. I denne gruppe var der folk, som Israel mener kan have forbindelse til islamistiske terrorgrupper. En af disse aktivister havde på forhånd til et videokamera fortalt, at hans mål med sejladsen var at blive martyr.

    Det er forkert at kalde alle aktivisterne for voldelige eller terrorister. Men det er lige så forkert at påstå, at der bare var tale om en humanitær nødhjælpskonvoj med udelukkende fredelige aktivister.

    Mvh.

    Morten

    SvarSlet
  2. Hej Morten

    Tak for dit svar.

    Fin beskrivelse af hændelsesforløbet. Det lyder meget, som det jeg også har læst mig frem til.

    Det efterlader en del spørgsmål.

    Er det et reelt tilbud, når Israel tilbyder, at tjekke nødhjælpen igennem?

    Gør blokaden mere skade end gavn? (et spørgsmål mange israelere har stillet i løbet af ugen i bl.a. Haaretz, men også i Jpost.)

    Styrkes Hamas af blokaden og i særdeleshed af den dybt elendigt udførte aktion* i sidste uge (*elendigt udførte aktion er også citeret fra flere soldater, aktivister og højtstående embedsmænd)?

    Er Israel gode nok til at gøre opmærksom på sig selv positivt eller handler det hele om ødelæggelse, drab, chikanering osv.?

    Der er sikkert mange flere og du har sikkert mange flere. Skriv endelig tilbage.
    Men det er klart, at vi ikke bliver fuldstændig enige, da vi er uenige i Israels (i mine øjne) misbrug af retten til at forsvare sig selv (med dette menes især blokaden).

    Jonathan

    SvarSlet
  3. Hej Jonathan

    Jeg vil forsøge at gøre det kort og svare på dine spørgsmål:
    Indledningsvis vil jeg sige, at jeg synes, at du alt for hurtigt konkluderer, at Israel bekæmper ondt med ondt. Der er heldigvis kommet mange flere oplysninger frem på bordet om denne aktion sidenhen, som nuancerer billedet en del. Desværre ønsker medierne ikke at bringe disse på banen. Men det kan du jo gøre, ved at skrive om:
    - Israels tilbageholdenhed med at bruge våben
    - Israels tilbud om fredeligt at bringe nødhjælpen over land
    - Deltagene aktivisters slagsange om død over jøderne
    - Deltageres ønske om at denne aktion kan gøre dem til martyrer
    - at nogle aktivister brugte knive i volden mod soldaterne
    - at aktivisterne med deres aktion er med til at støtte en grusom terrorbevægelse
    - det mærkelige i at vestlige venstreorienterede fredsaktivister, der går ind for demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder, gøre fælles sag med islamister, der har en fuldstændig anden dagsorden og arbejder for et islamistisk diktatur uden reelle menneskerettigheder

    Svar på dine spørgsmål:
    Er det et reelt tilbud, når Israel tilbyder, at tjekke nødhjælpen igennem?
    Ja, det tror jeg, for Israel bringer faktisk en hel del nødhjælp ind i Gaza. Men erfaringen viser med al tydelighed, at Israel bliver nødt til at have stærk kontrol med nødhjælpskonvojer, idet der er flere eksempler på direkte misbrug af disse til at bringe våben mm. ind i Gaza.

    Gør blokaden mere skade end gavn?
    Det kommer meget an på hvem og hvad, vi taler om. Det gør selvfølgelig skade på Israels rygte og jeg er tilhænger af, at blokaden af almindelige varer ophæves. Men total ophør af blokaden vil give direkte adgang til en lignende våbensmugling, som den vi ser Hizbollah nyder godt af.
    Blokaden har følgende formål:
    - Lægge pres på Hamas og vise befolkningen i Gaza, at livet under Hamas er forfærdeligt. Hvis befolkningen vælger andre ledere, som anerkender Israel, så vil de få det meget bedre
    - Hindre våbensmugling til Hamas.
    At lave total ophør af blokaden vil være det rene vanvid!! Blokaden gør desværre stor skade i Gaza, men uden blokaden vil det desværre gøre stor skade i Israel.
    Sagen om blokaden bør ikke forenkles og bør heller ikke ende med ensidig fordømmelse af Israel.

    Styrker blokaden Hamas?
    Ja, det tror jeg desværre. Og Hamas har desværre held til at optræde som ofre for Israels "grusomhed". Men total ophør af blokaden vil i hvert fald styrke dem endnu mere med våben rettet mod Israel. Så hvad skal Israel gøre? Jeg synes de bør bringe så meget nødhjælp ind som muligt, men fastholde kontrol og dermed blokade af våbensmugling.

    Er Israel gode nok til at gøre sig positivt opmærksom?
    Uanset hvad Israel gør, så møder de fordømmelse. Hamas har af en eller anden grund mere held til at få sympati, idet de altid optræder i en offerrolle. Derudover kræves der også ofte dobbelt standard af Israel i forhold til alverdens diktaturstater.
    Du spørger på en mærkværdig måde, idet du kun ser ødelæggelse, drab, chikanering mm. som alternativt til positiv opmærksomhed. Men som jeg skrev indledningsvis, så ønsker Israel ikke at bekæmpe ondt med ondt.

    Mvh.

    Morten

    SvarSlet